top of page
Writer's pictureJ70 Class Denmark - Bestyrelsen

J/70 TROPHY CUP 2024

Updated: Apr 18

J/70 Class Denmark lancerer i sæsonen 2024 en rangliste for medlemmer af klasseorganisationen. Formålet med Ranglisten er efter sæsonen at kåre den bedste fleet- og grand prix-besætning i Danmark samt udtage besætninger hvis stævner kræver dette.


Navnet på Ranglisten kan ændres ved indgåelse af sponsoraftale og ligger derfor ikke fast.


FØLGENDE STÆVNER UDGØR RANGLISTEN I 2024

Forårsstævne i Hellerup 27. – 28. april 2024

Efterårsstævne i Egaa 21. - 22. september 2024

DM i Middelfart 4. – 6. oktober 2024


Bestyrelsen i J/70 Class Denmark bestemmer hvilke sejladser som skal have rangliste status.


Når et stævne indgår i Ranglisten, skal det fremgå, hvem der er kontaktperson. Denne skal sikre, at stævneresultaterne bliver e-mailet til klasseorganisationens stævneansvarlige umiddelbart efter stævnets afslutning.


REGLER

Det er vigtigt at reglerne er enkle og gennemsigtige for alle deltagere og er som følger:


Alle de meddelte kapsejladser tæller og uden mulighed for fratrækker.


Sejlerne får point efter antal startende både. Der anvendes omvendt lavpointsystem. Herved får en 1. plads 30 point i en kapsejlads med 30 startende både, medens nr. 30 får 1 point. Man sikrer dermed, at vinderne af store mesterskaber tilegner sig mange point til Ranglisten, og at høj stævnedeltagelse tilmed belønnes.


Ved pointlighed tæller først placeringen ved DM, herefter stævne i øst og derefter i vest i nævnte rækkefølge.


Bådejeren og rorsmand skal være medlem af J/70 Class Denmark. Det er båden med bådejer og besætning, der deltager i Ranglisten. Hvis bådejeren ikke er rorsmand, skal rorsmanden være den samme under alle ranglistesejladserne. Hvis bådejeren køber anden båd i løbet af sæsonen, har ejeren selv pligt til at oplyse, hvis han deltager med anden båd og dermed andet sejlnummer. Øvrig besætning kan naturligvis være forskellig undervejs i sæsonen.


Har en båd flere ejere, skal rorsmanden stadig være den samme under alle ranglistesejladserne, for at de er tællende.


Udenlandske bådes placering bliver ikke regnet med ved beregning af ranglistepoints.


Hvis en sejler deltager som rorsmand i 2 eller flere både, vil pointgivningen blive separeret efter båd/skipper i hver sejlads (køb af anden båd dog undtaget).


En båd kan forud for et ranglistestævne søge bestyrelsen om at måtte skifte rorsmand på grund af den oprindelige rorsmands fravær. Ny rorsmand bør være en af den øvrige besætning hvis muligt. Bestyrelsen vil udvise fleksibilitet, men vil omvendt også i sin vurdering lægge vægt på, at rorsmand ikke bliver skiftet for at skaffe sig unødige konkurrencemæssige fordele.


Eventuelle appeller og lignende, der ikke er afgjort inden 1. november 2024, tæller ikke med ved opgørelsen af Ranglisten 2024.


Eventuelle uoverensstemmelser afgøres af pågældende stævnes jurykomite. Afgørelserne kan ikke ankes.


Der sejles altid og udtages altid efter gældende klasseregler med mindre andet er angivet i det enkelte stævnes program- og eller sejladsbestemmelser.


TILMELDTE KAPSEJLADSER

Alle kapsejlende både i sæsonen 2024 er automatisk og gratis med i Ranglisten 2024 fra første gang sejleren deltager i et ranglistestævne så længe reglerne overholdes.


PRÆMIER

Vinderen af Ranglisten 2024 får en vandrepokal fra J/70 Class Denmark.


Desuden uddeler bestyrelsen præmier til de 3 første.


Præmietagere, dvs. hele besætningen, skal være medlem af J/70 Class Denmark hvis der ønskes at gøre brug af den tildelte plads til et nationalt eller internationalt stævne.


Der bør som minimum komme en fra besætningen til præmieuddelingen.


Præmier bliver uddelt i forbindelse med sidste ranglistestævne.


HJEMMESIDEN

Ranglisten kan ses på klassens hjemmeside www.j70.dk.


Ranglisten 2024 bliver opdateret løbende, når kapsejladsresultater bliver modtaget. Det er de enkelte klubbers ansvar via kontaktpersonen, at kapsejladsresultater bliver sendt i digital version til J/70 Class Denmark snarest efter stævnet.


Bestyrelsen 16. april 2024


 


142 views0 comments

Recent Posts

See All

Comentarios


bottom of page